Hjernen pisker rundt. Kroppen reagerer på alle mulige måder. Man kan ikke helt kende sig selv. Lyder det bekendt?
Kunne det være fantastisk, hvis der bare var helt stille i krop og sind?
Naturen gør noget ganske særligt ved os.
Det kan mindske stress og gøre os mere lykkelige at være i naturen. Det er dog ikke altid så nemt. Det kommer ikke af sig selv, bare man går ud.
Var det så nemt, ville vi ikke have så store problemer med stress og mistrivsel.
Naturterapi er noget andet end en gåtur, men det er ikke svært. Det skal ikke læres som matematik eller fremmedsprog. At bruge naturen er indbygget i os, og det skal nærmere bare genlæres.
De gode råd er ofte ubrugelige.
Har du fået mange gode råd til, hvad man BARE skal gøre, når man er stresset? Og det virker overhovedet ikke? Det forstår jeg godt.