To stærke kræfter kæmper om pladsen inde i os.
Dybt inde i os kæmper en del af os for, at vi kan være en del af verden, at vi kan blive elsket og værdsat, så vi ikke bliver latterliggjort, udstødt, forladt. Der er enorme kræfter på spil.
Det føles ”livsvigtigt”, vi opfører os rigtigt.
Det handler om at overleve. Vi fyldes med skyld og skam, når vi træder forkert. Skyld og skam er frygteligt, men alternativet er værre – uønsket, udstødt, uelsket.
Dybt inde bor også vores inderste væsen. Den vi er, det vi drømmer os, vores talenter, vores unikke kerne. Når vi udfolder denne side af os, mærkes livet. Livet giver mening. Pligt forsvinder ud af opgaverne, og bliver til udfoldelse. Vi får kontakt med, hvad der er rigtigt for os. Beslutninger kommer fra hjertet og træffes langt lettere. De konsekvenser vores beslutninger giver, gennemføres med livskraft, og sprudlende livsglæde fylder os.
Vi ved hvem vi er, og hvad der er rigtigt for os.
Vi vil mere end blot overleve – vi vil leve!